Vurderingen foretages ud fra de mål, der er beskrevet i reglerne for det pågældende fag. Læs mere i læreplanen for det fag og niveau, du ønsker en individuel kompetencevurdering til.
Hvis dine kompetencer vurderes til helt eller delvist at kunne sidestilles med målene for faget, udstedes et bevis for enten et helt fag eller dele af et fag.
Som hovedregel vil et kompetencebevis for et helt fag fra den gymnasiale fagrække kunne give fuld merit for faget.
Dette gælder ved en efterfølgende optagelse på en gymnasial uddannelse eller ved udstedelse af bevis for en gymnasial eksamen sammenstykket af enkeltfag.
Der gives ikke en karakter.
Også ved ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse vil et kompetencebevis for et helt fag i visse tilfælde være sidestillet med et enkeltfagsbevis.
Det er dog vigtigt at du selv undersøger adgangskravene for den pågældende videregående uddannelse du ønsker optagelse på.
Først og fremmest skal NEG HF & VUC være det VUC, der ligger nærmest din bopæl.
Dernæst skal du dokumentere, hvorledes du har erhvervet dig dine realkompetencer i forhold til fagets og niveauets faglige mål (gerne i punktform).
Vurderes din dokumentation tilstrækkelig, kan vi tilbyde dig en individuel vurdering af dine realkompetencer.
Vurderingen tager altid udgangspunkt i din dokumentation i forhold til de faglige mål og en eventuelt opfølgende faglig samtale og test med relevant lærer.
Vores studievejledere hjælper dig med at tilrettelægge dit uddannelsesforløb og løse de problemer, der kan opstå i forbindelse med din uddannelse.
SAMMENSÆT
DIN HF
LIGE EFTER
DINE
BEHOV